Hotel Anmeldelse: Chatrium Residence Sathon, Bangkok

Som vores sidste stop på en rejse gennem først Dubai, herefter Koh Kood i Thailand, over grænsen til Cambodia, så skulle vi nu tilbage til Bangkok, og bruge de sidste 3 dage på lidt shopping.

Fra stranden på Otres i Cambodia, blev hotellet Chatrium Residence Sathon booket – ene og alene grundet billederne med den helt fantastiske lagune pool, som jeg vidste mine 2 unger ville sætte stor pris på.

Chatrium Hotel - Bangkok - Hotel anmeldelse på RejseTanker.dkI receptionen stod de klar til at tage imod os med den glædelige nyhed, at vi var blevet opgraderet til en “Grand Deluxe Two Bedroom Suite” – hvilket vi slet ikke vidste hvad indebar, men syntes lød fantastisk.

Vi blev udstyret med nogle “velkomstdrinks bonner” – som kunne indløses i baren på 4. sal, og fik hver et dørkort til vores Suite på 10. etage i tårn 10, som det hed.

Det er første gang (og måske også eneste) vi nogensinde har boet i en “Grand Deluxe Two Bedroom Suite”. Suiten var enorm – selv på vores sidste dag, fór jeg vild.

Chatrium Bangkok Suite - Hotel anmeldelse på RejseTanker.dk

På hver side af den dejlige store stue med terrasse, havde suiten 2 soveværelser med tilhørende badeværelser og garderober. Endvidere var der et fuldt ekviperet køkken med bla. stort køleskab, div te/kaffe muligheder og mikroovn.

4. sal på Chatrium Hotel – det er her det sker

Vores første frokost blev indtaget i Pool baren med udsigt over den lækre lagunepool. Baren har sit eget indbydende menukort med flot fotograferet “snack” retter. Udvalget er stort og lækkert – heriblandt også børneretter – som er mindst lige så attraktive for de voksne.

Chatrium Hotel Drinks - Hotel Anmeldelse på RejseTanker.dk

Chatrium Hotel Frokost - Hotel anmeldelse på RejseTanker.dk Phad Thai svøbt i æggenet

Chatrium Hotel Børnemenu - Hotel anmeldelse på RejseTanker.dk
Spaghetti varianter – børnemenu

Selve pool området er det rene paradis og meget børnevenligt. Den er STOR og med små broer, og ligger smukt i den tropiske have, med solvogne hele vejen rundt.

Chatrium Hotel Poolomradet - Hotel anmeldelse på RejseTanker.dk
Udsigt fra baren over pool og have

På 4. sal finder du også et legeområde til de mindre børn, en minikiosk med priser som i et hvilket som helst andet supermarkedet, og et træningscenter.

Chatrium Hotel for børn Hotel anmeldelse på RejseTanker.dk
Lege område for de mindre børn

Chatrium Hotel minimarket- Hotel anmeldelse på RejseTanker.dk
Mini supermarket

Hotellets restaurant ligger også på 4. sal og vi besøgte den på aftenen med buffet. Denne buffet var helt uovertruffen og vi kan varmt anbefale at man besøger den – udvalget er SÅ lækkert.

Chatrium Hotel Restaurant Buffet - Hotel anmeldelse på RejseTanker.dk

Morgenmadsbuffeten – som er inkluderet, glædede vi os til hver morgen. Restaurantens travleste tidspunkt, men hele tiden blev der fyldt op, så man kom aldrig til tomme fade. Udvalget var kæmpe stort og tilgodeså alle nationaliteter og smagsløg.

Chatrium Hotel Morgenmadsbuffet Hotel anmeldelse på RejseTanker.dk

Chatrium Hotel Morgenmadsbuffet Hotel anmeldelse på RejseTanker.dk

Hotellets beliggenhed i Sathon er lidt udenfor “downtown” Bangkok, men for os var det kun en stor fordel, da det giver mere fred og ro.

Ned ad gaden fra hotellet ligger der supermarkeder, nogle restauranter, barer mv. og alt virker lidt mere lokalt end i de sædvanlige “turistområder”.

Vil man ind til centrum, tager man en taxi eller en tuk-tuk – det kan gøres for ca. 1-300 bath (afh. af om man kører med det ene eller andet) til fx. MBK shoppingcenter, som ikke en lang tur.

Hotellets reception er meget imødekommende og behjælpelige, hvis man, som os, fx. har brug for anbefalinger til markeder der kan besøges, når man rejser med børn – her blev vi udstyret med et bykort og fik anbefalet markedet “Asiatique” fremfor nattemarkedet på “Patpong” – et super godt og stort marked som ligger ud til floden og med en masse skønne butikker, restauranter og lidt “tivoli” lir for ungerne – et marked vi aldrig før havde hørt om og som vi helt sikkert skal besøge igen.

Asiatique market - Rejseblog på RejseTanker.dk

Chatrium Residence Sathon, Bangkok var en fantastisk oplevelse – intet skuffede, tværtimod – vi vil til enhver tid anbefale at bo på hotellet, som har SÅ meget at byde på og for alle aldre.

Næste gang vores tur går til Bangkok, vil vi helt sikkert tage et par dage på hotellet igen – og skulle du være en af dem som tager på langtidsophold, så kan man også det på Chatrium.

Ud af 5 stjerner giver vi Chatrium Hotel top karakter 5 stjerner til Chatrium Hotel - Hotel anmeldelse på RejseTanker.dk

Du kan finde priser på overnatninger på hotellet HER

Herunder flere stemningsbilleder fra hotellet…

Chatrium Hotel Bangkok Pool - Hotel anmeldelse på RejseTanker.dk

Chatrium Hotel Omgivelser - Hotel anmeldelse på RejseTanker.dk

Chatrium Hotel Mad - Hotel anmeldelse på RejseTanker.dk

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s